Manchester Citys økonomi

Kort gennemgang af Citys seneste regnskab og en fem-årig oversigt med regnskabstal. Desuden et kig på FFP (Financial Fair Play) og den seneste oversigt fra Deloitte: Football Money League - en liste over klubber med størst omsætning.


Regnskab 2022-23
City har den 15. november 2023 offentliggjort regnskabet for 2022-23 (1. juli 2022 til 30. juni 2023). Både hvad angår omsætning og overskud er der tale om et rekordår. Omsætningen nåede op på 712,8 millioner pund - næsten 100 millioner pund mere end sidste år. Overskuddet før skat blev på 80,4 millioner pund. Stigningen i omsætningen hidrører fra både øgede matchday-indtægter, øgede TV-indtægter og kommercielle indtægter. Som bekendt var det en sæson hvor City vandt "The Treble", så alt andet lige ville det også være underligt, hvis ikke det afspejlede sig i regnskabet. Lønudgifterne steg dog også markant, men flere spillersalg (blandt andet Jesus og Sterling) hjalp gevaldigt på indtægtssiden, så overskuddet endte med at blive rekordstort. Se årsrapport 2022-23 her


Regnskab 2021-22
City har den 7. november 2022 offentliggjort regnskabet for 2021-22 (1. juli 2021 til 30. juni 2022). Både hvad angår omsætning og overskud er der tale om et rekordår. Omsætningen nåede op på 613 millioner pund og overskuddet før skat var på 41,7 millioner pund. Stigningen i omsætning skyldes især at matchday-indtægterne igen kunne regnes ind i regnskabet efter Corona-pandemien. Også de kommercielle indtægter var stigende, men TV-indtægterne faldt på grund af færre kampe i forhold til forrige regnskabsår.
Lønudgiften i forhold til den samlede omsætning udgjorde 58% mod 62% året før. Se årsrapport 2021-22 her


Seneste års regnskabstal 

Tal i millioner pund 2018-192019-202020-212021-222022-23
Matchday-indtægter 55,041,70,754,571,9
TV-indtægter (inkl. CL og PL præmiepenge) 253,2190,3297,4249,0299,4
Kommercielle og øvrige indtægter 227,0249,6271,7309,5341,5
Omsætning ialt 535,2481,6569,8613,0712,8
Lønudgifter inkl. pension og social security -315,3-351,4-354,7-353,9-422,9
Amortisation af spillere* -126,6-145,8-145,7-140,7-145,4
Øvrige driftsudgifter og nedskrivninger -115,4-144,0-128,2-139,9-180,1
Bogført indtægt af spillersalg** 38,839,868,567,7121,7
Renter netto -1,9-0,80,40,80,0
Leje af stadion -4,7-4,5-5,1-5,3-5,7
Resultat før skat 10,1-125,15,041,780,4

* Nedskrivning/amortisation foregår lineært i forhold til købspris og kontraktperiode
** Opgøres som salgspris minus evt. bogført restgæld efter amortisation

Eksempel: En spiller købes for 50 millioner pund og laver en fem-årig kontrakt. Transfersummen nedskrives/amortiseres med 10 millioner pund om året over fem år. Efter tre år sælges han for 40 millioner pund. Manglende amortisation på 20 millioner pund skal trækkes fra. Indtægt ved salg bogføres således med 20 millioner pund.



FFP (Financial Fair Play - UEFA og Premier League)

FFP går i store træk ud på, at klubber der deltager i de europæiske turneringer ikke må bruge mere end hvad de tjener på fodboldforretningen. Mindre underskud vil dog blive accepteret og et større underskud måske også i et enkelt år. Desuden skal klubberne indsende budgetter og regnskaber til UEFA, som kritisk vil gennemgå dem. Blandt andet vil man kigge på indgåede sponsoraftaler for at vurdere om de er i overensstemmelse med markedsværdien, som man åbenbart mener at kende hos UEFA. 

City blev i maj 2014 påført følgende straf/sanktioner for brud på UEFA´s FFP-regler (for stort underskud): 

1) En bøde på 49 millioner pund (60 millioner euro), hvoraf 2/3 blev gjort betinget. Bøden talte ikke med i forhold til efterfølgende FFP-regnskaber.
2) CL-truppen for sæsonen 2014-15 blev beskåret fra 25 til 21 spillere.
3) City fik pålagt et netto transferloft på 49 millioner pund i 2014-15 og skulle også i sæsonen 2015-16 begrænse sine indkøb på transfermarkedet, som det hed (der blev ikke sat tal på dette).
4) Klubbens samlede lønudgifter måtte ikke stige i sæsonen 2014-15 og eventuelt heller ikke i sæsonen 2015-16, hvis man ikke holdt sig inden for det påbudte underskud.
5) Underskuddet i 2013-14 måtte højst være på 16,3 millioner pund og i sæsonen 2014-15 højst 8,2 millioner pund.

UEFA meddelte 3. juli 2015, at sanktionerne mod City var ophævet. Der kom således ikke beskæring af truppen, loft over lønudgifter eller transferloft i sæsonen 2015-16. City havde gennem det seneste år opfyldt den aftale man indgik med UEFA. Desuden overbeviste City UEFA om, at regnskabet for 2014-15 kom til at se fornuftigt ud. Ophævelsen af sanktionerne kom samtidig med, at UEFA blødte en smule op i forhold til FFP. Det er nu tilladt for en klub at overskride de fastsatte grænser for underskud, hvis en investering er garanteret af en eller flere aktionærer og man kan fremvise en plan/budget, der sigter mod bæredygtighed inden for 3-5 år (faktisk præcis det som City havde gjort - og fået en bøde for). UEFA har erkendt, at man gerne vil have investorer i fodbold og dem har man skræmt væk de seneste år. 

Den 22. april 2017 meddelte UEFA, at City har imødekommet alle UEFA´s krav i forbindelse med bøden på de 49 millioner pund fra 2014. Det vil sige at 2/3 af bøden ikke effektueres. City ender altså op med kun at have betalt 1/3 af bøden.

Den 14. februar 2020 blev City idømt en bøde på 25 millioner pund og to års karantæne fra de europæiske turneringer for brud på FFP-reglerne i perioden 2012-2016. UEFA anførte kunstigt opskruede sponsorindtægter (særligt sponsoraftalen med Etihad Airways, som man mener hovedsageligt er blevet betalt af Abu Dhabi United Group) og manglende samarbejdsvilje som de primære årsager. City appellerede sagen til CAS - Den Internationale Sportsdomstol. Man påpegede fra Citys side, at sagen er åbnet af UEFA, behandlet af UEFA og afgjort af UEFA og at man så frem til en mere objektiv behandling i CAS og om nødvendigt i EU-domstolen. 

Man kan sagtens argumentere for, at FFP er et udtryk for protektionisme - at FFP er sat i verden for at beskytte en snæver kreds af etablerede storklubber. FFP-reglerne er skruet sammen på en måde, så de ikke generer disse klubber (man kunne nævne Real Madrid, FC Barcelona, Juventus, Bayern München, Liverpool og Manchester United), mens reglerne til gengæld egner sig fint til at holde nye potentielt farlige konkurrenter med rige ejere ude af det såkaldt gode selskab. Det er ikke usandsynligt, at nogle af disse klubber fra "det gode selskab" har presset på for at få UEFA til at indlede en sag mod Manchester City med det formål at svække konkurrenten. 

Den 13. juli 2020 vandt City appelsagen i CAS og undgik dermed karantæne i de europæiske turneringer. CAS bekendtgjorde, at Manchester City ikke har forbrudt sig mod FFP-reglerne, herunder at klubben ikke har camoufleret kapitaltilførsler som sponsorindtægter. Manglende beviser og forældede sager bidrog til, at CAS underkendte UEFAs dom om to års karantæne. Bøden blev reduceret til en tredjedel og begrundet med utilstrækkelig samarbejdsvilje fra Citys side.

Efter i to omgange at have bokset med UEFA er turen nu kommet til Premier League, som også har FFP-regler. 6. februar 2023 har Premier League rejst tiltale mod City for over 100 brud på Premier League regelsættet i perioden 2009-2018. Ikke alle anklager handler om FFP, men de mest markante anklager går på for store underskud, på kunstigt opskruede sponsorindtægtter, at lønninger til visse spillere og særligt daværende manager Roberto Mancini ikke fuldt ud er fremgået af regnskaberne, at City generelt ikke har fremlagt tilstrækkelig finansiel information og i øvrigt har udvist manglende samarbejdsvilje. Meget af det samme indhold der også var i sagen med UEFA. Sagen skal nu behandles at et (forhåbentlig) uafhængigt tribunal på tre personer som nedsættes af formanden for Premier Leagues juridiske panel Murray Rosen, som minsandten er medlem af Arsenal. Premier League opererer ikke med en 5-årig forældelsesfrist som UEFA gjorde. Ifølge Premier Leagues egne regler kan City appellere, men kan kun få sagen behandlet igen med tre andre personer valgt af samme Murray Rosen. Det lyder ikke særlig betryggende og kalder i den grad på en højere instans uden for Premier League, hvor man kan få prøvet sin sag. 


Sammenligning med Europas største klubber (Deloitte Football Money League)

Revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte har den 18. januar offentliggjort listen over de 20 mest omsætningsskabende fodboldklubber i Europa (og verden) vedrørende sæsonen 2021-22 og Manchester City har faktisk formået at holde deres førsteplads på listen, som de havde for første gang sidste år. Ikke mindre end 11 ud af 20 klubber på listen er fra England. En mindre afvigelse i Citys omsætning i forhold til regnskabstallet ovenfor kan forklares ved kursen mellem euro og pund på tidspunktet for offentliggørelse, idet Deloitte opgør omsætningstallene i euro. Deloitte opdeler indtægterne i tre dele: Entreindtægter og tilhørende indtægter på kampdage, TV-indtægter (herunder præmiepenge) og kommercielle indtægter (sponsorer og merchandise). Ikke-fodboldrelaterede indtægter, transferindtægter og finansielle indtægter (renteindtægter) er ikke medregnet. Se en præsentation af rapporten her: Deloitte Football Money League

Deloitte Football Money League - omsætning i millioner pund i sæsonen 2021-22 (forrige sæson i parantes):


1 (1)Manchester City619,1 (571,1)
2 (2)Real Madrid604,5 (567,3)
3 (7)Liverpool594,3 (487,4)
4 (5)Manchester United583,2 (494,1)
5 (6)Paris SG554,0 (492,5)
6 (3)Bayern München553,5 (541,4)
7 (4)FC Barcelona540,5 (515,4)
8 (8)Chelsea481,3 (436,6) 
9 (10)Tottenham 442,8 (359,7)
10 (11)Arsenal367,1 (324,5)
11 (9) Juventus339,3 (383,9)
12 (13)Atletico Madrid333,6 (294,7)
13 (12)Borussia Dortmund300,2 (298,9)
14 (14)Inter261,2 (293,0)
15 (16)West Ham255,1 (196,1)
16 (19)AC Milan224,4 (191,5)
17 (15)Leicester213,6 (226,2)
18 (-)Leeds189,2 (168,6)
19 (18)Everton181,0 (193,1) 
20 (-)Newcastle179,8 (150,6)


Senest opdateret 15.11.23