Manchester Citys økonomi

Kort gennemgang af Citys seneste regnskab og en fem-årig oversigt med regnskabstal. Desuden et kig på FFP (Financial Fair Play) og den seneste oversigt fra Deloitte: Football Money League - en liste over klubber med størst omsætning.

 

Regnskab 2019-20

City har den 6. april 2021 offentliggjort regnskabet for 2019-20 (1. juli 2019 til 30. juni 2020) - et regnskabsår der i tre måneder i foråret var præget af Corona-pandemien og den totale nedlukning. Men at City kom ud med et underskud på hele 126 millioner pund efter skat er alligevel en negativ overraskelse.
City er dog overbevist om, at der vil blive rettet op på dette i det kommende regnskab (2020-21). Der mangler således indtægter fra de sidste udsatte kampe i Premier League og Champions League samt indtægt fra salget af Leroy Sane til Bayern München, som lige akkurat heller ikke nåede med. UEFA har meldt ud, at man vil se lempeligere på FFP-reglerne under Corona-pandemien, så isoleret set får dette regnskab ingen konsekvenser i forhold til Financial Fair Play. Men tilsammen med det kommende regnskab for 2020-21 kan det få betydning. Så City skulle gerne præsentere et markant bedre regnskab næste gang, hvilket der også er en klar forventning om. Se årsrapport 2019-20 her.

Seneste års regnskabstal 

Tal i millioner pund 2015-2016 2016-2017 2017-20182018-192019-20
Matchday-indtægter 52,5 51,9 56,655,041,7
TV-indtægter  161,4 203,5 211,5253,2190,3
Kommercielle og øvrige indtægter 177,9 218,0 232,3227,0249,6
Omsætning ialt 391,8 473,4 500,4535,2481,6
Lønudgifter inkl. pension og social security -197,6 -264,1 -259,6-315,3-351,4
Amortisation af spillere* -93,9 -121,7 -134,3-126,6-145,8
Øvrige driftsudgifter og nedskrivninger -97,5 -117,8 -128,7-115,4-144,0
Bogført indtægt af spillersalg** 20,7 34,6 39,138,839,8
Renter netto 0,6 0,4 -1,9-1,9-0,8
Leje af stadion -4,5 -4,7 -4,6-4,7-4,5
Resultat før skat 19,6 0,1 10,410,1-125,1

Regnskabet for 2016-17 blev opgjort for 13 måneder, da City skiftede regnskabsperiode. Hvor perioden tidligere var 1. juni til 31. maj er den ændret til nu at være 1. juli til 30. juni.

* Nedskrivning/amortisation foregår lineært i forhold til købspris og kontraktperiode
** Opgøres som salgspris minus evt. bogført restgæld efter amortisation

Eksempel: En spiller købes for 20 millioner pund og laver en fem-årig kontrakt. Transferudgiften nedskrives/amortiseres med 4 millioner pund om året over fem år. Efter tre år sælges han for 15 millioner pund. Manglende amortisation på 8 millioner pund skal trækkes fra. Indtægt ved salg bogføres således med 7 millioner pund.



UEFA FFP (Financial Fair Play)

FFP går i store træk ud på, at klubber der deltager i de europæiske turneringer ikke må bruge mere end hvad de tjener på fodboldforretningen. Mindre underskud vil dog blive accepteret og et større underskud måske også i et enkelt år. Desuden skal klubberne indsende budgetter og regnskaber til UEFA, som kritisk vil gennemgå dem. Blandt andet vil man kigge på indgåede sponsoraftaler for at vurdere om de er i overensstemmelse med markedsværdien, som man åbenbart mener at kende hos UEFA. 

City blev i maj 2014 påført følgende straf/sanktioner for brud på UEFA´s FFP-regler (for stort underskud): 

1) En bøde på 49 millioner pund (60 millioner euro), hvoraf 2/3 blev gjort betinget. Bøden talte ikke med i forhold til efterfølgende FFP-regnskaber.
2) CL-truppen for sæsonen 2014-15 blev beskåret fra 25 til 21 spillere.
3) City fik pålagt et netto transferloft på 49 millioner pund i 2014-15 og skulle også i sæsonen 2015-16 begrænse sine indkøb på transfermarkedet, som det hed (der blev ikke sat tal på dette).
4) Klubbens samlede lønudgifter måtte ikke stige i sæsonen 2014-15 og eventuelt heller ikke i sæsonen 2015-16, hvis man ikke holdt sig inden for det påbudte underskud.
5) Underskuddet i 2013-14 måtte højst være på 16,3 millioner pund og i sæsonen 2014-15 højst 8,2 millioner pund.

UEFA meddelte 3. juli 2015, at sanktionerne mod City var ophævet. Der kom således ikke beskæring af truppen, loft over lønudgifter eller transferloft i sæsonen 2015-16. City havde gennem det seneste år opfyldt den aftale man indgik med UEFA. Desuden overbeviste City UEFA om, at regnskabet for 2014-15 kom til at se fornuftigt ud. Ophævelsen af sanktionerne kom samtidig med, at UEFA blødte en smule op i forhold til FFP. Det er nu tilladt for en klub at overskride de fastsatte grænser for underskud, hvis en investering er garanteret af en eller flere aktionærer og man kan fremvise en plan/budget, der sigter mod bæredygtighed inden for 3-5 år (faktisk præcis det som City havde gjort - og fået en bøde for). UEFA har erkendt, at man gerne vil have investorer i fodbold og dem har man skræmt væk de seneste år. 

Den 22. april 2017 meddelte UEFA, at City har imødekommet alle UEFA´s krav i forbindelse med bøden på de 49 millioner pund fra 2014. Det vil sige at 2/3 af bøden ikke effektueres. City ender altså op med kun at have betalt 1/3 af bøden.

Den 14. februar 2020 blev City idømt en bøde på 25 millioner pund og to års karantæne fra de europæiske turneringer for brud på FFP-reglerne i perioden 2012-2016. UEFA anførte kunstigt opskruede sponsorindtægter (særligt sponsoraftalen med Etihad Airways, som man mener hovedsageligt er blevet betalt af Abu Dhabi United Group) og manglende samarbejdsvilje som de primære årsager. City appellerer sagen til CAS - Den Internationale Sportsdomstol. Man påpeger fra Citys side, at sagen er åbnet af UEFA, behandlet af UEFA og afgjort af UEFA og man forventer en mere objektiv behandling i CAS og om nødvendigt i EU-domstolen. City føler at FFP er et udtryk for protektionisme - at FFP er sat i verden for at beskytte en snæver kreds af etablerede storklubber. FFP-reglerne er skruet sammen på en måde, så de ikke generer disse klubber (man kunne nævne Real Madrid, FC Barcelona, Juventus, Bayern München, Liverpool og Manchester United), mens reglerne til gengæld egner sig fint til at holde nye potentielt farlige konkurrenter med rige ejere ude af det såkaldt gode selskab. 

Den 13. juli 2020 vandt City appelsagen i CAS og undgår dermed karantæne i de europæiske turneringer. CAS bekendtgjorde, at Manchester City ikke har forbrudt sig mod FFP-reglerne, herunder at klubben ikke har camoufleret kapitaltilførsler som sponsorindtægter. Manglende beviser og forældede sager bidrog til, at CAS underkendte UEFAs dom om to års karantæne. Bøden blev reduceret til 1/3 og begrundet med utilstrækkelig samarbejdsvilje fra Citys side.


Sammenligning med Europas største klubber (Deloitte Football Money League)
Revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte har den 26. januar 2021 offentliggjort listen over de 20 mest omsætningsskabende fodboldklubber i Europa (og verden) vedrørende sæsonen 2019-20. Corona-pandemien sætter sit tydelige præg på tallene. Med enkelte undtagelser kan klubberne notere tilbagegang i omsætningen - primært begrundet i reducerede entreindtægter og TV-indtægter i foråret 2020. Nogle af TV-indtægterne fra sæsonen 2019-20 kommer først i regnskabet 2020-21 på grund af afbrydelse af sæsonen, som f.eks. i England, hvor sæsonen først blev færdigspillet juni-juli 2020. Slutkampene i Champions League blev først afviklet i august 2020. FC Barcelona og Real Madrid ligger side om side i toppen af listen.
Nye på listen er Zenit St. Petersborg og Eintracht Frankfurt, mens Roma og West Ham er gledet ud. En mindre afvigelse i Citys omsætning i forhold til regnskabstallet ovenfor kan forklares ved kursen mellem euro og pund på tidspunktet for offentliggørelse, idet Deloitte opgør omsætningstallene i euro. Deloitte opdeler indtægterne i tre dele: Entreindtægter og tilhørende indtægter på kampdage, TV-indtægter (herunder præmiepenge) og kommercielle indtægter (sponsorer og merchandise). Ikke-fodboldrelaterede indtægter, transferindtægter og finansielle indtægter (renteindtægter) er ikke medregnet. Se en præsentation af rapporten her: Deloitte Football Money League

Deloitte Football Money League - omsætning i millioner pund i sæsonen 2019-20 (forrige sæson i parantes):

1FC Barcelona627,1 (741,1)
2Real Madrid627,0 (667,5)
3Bayern München 556,0 (581,8 )
4Manchester United509,0 (627,1)
5Liverpool489,9 (533,0)
6Manchester City481,6 (538,2)
7Paris SG474,1 (560,5)
8Chelsea411,9 (452,2)
9Tottenham390,9 (459,3)
10Juventus349,0 (405,2)
11Arsenal340,3 (392,7)
12Borussia Dortmund320,7 (332,4)
13Atletico Madrid291,0 (324,0)
14Inter255,6 (321,3)
15Zenit St. Petersborg207,4 (159,0)
16Schalke 04195,4 (286,3)
17Everton185,9 (185,5)
18Lyon158,5 (194,7)
19Napoli154,6 (182,8)
20Eintracht Frankfurt152,6 (160,6)

Senest opdateret 06.04.21