Maine Road

Her kan du læse om Citys hjemmebane gennem 80 år: Det legendariske Maine Road (1923-2003). Desuden lidt om Citys første hjemmebane Hyde Road (1887-1923).



Byggeriet af Maine Road havde Charles Swain som arkitekt og Sir Robert McAlpine som byggefirma - det samme firma der stod for opførelsen af Wembley, der åbnede i april 1923. Ambitionerne for Maine Road var store. Planerne gik på at bygge et "engelsk Hampden Park" med plads til ca. 120.000 tilskuere. Disse planer blev dog skruet ned til ca. 85.000 med mulighed for senere udvidelse til omkring 100.000. Byggeriet begyndte i oktober 1922 og det færdige stadion blev indviet 25. august 1923, hvor City vandt 2-1 over Sheffield United foran 57.000 tilskuere. Maine Road var ved åbningen det største stadion i England uden for London og blev kaldt "Nordenglands svar på Wembley." Maine Road har stadig tilskuerrekorden i England til en kamp uden for London. 3. marts 1934 overværede 84.569 FA Cup kampen mellem Manchester City og Stoke. Maine Road har også tilskuerrekorden til en engelsk ligakamp, nemlig 83.260 til Manchester United - Arsenal den 17. januar 1948. Uniteds bane Old Trafford blev bombet under 2. verdenskrig, så United måtte spille på Maine Road i de første år efter krigen. Tilskuertallene på Maine Road var ellers ikke imponerende høje. De svingede meget og kun til enkelte kampe i hver sæson fik man for alvor udnyttet den store kapacitet.


Maine Road efter åbningen i 1923.

Maine Road 1960.

Oprindeligt var kun Main Stand (modsat The Popular Side - senere Kippax Street Stand) overdækket og med 10.000 siddepladser i form af træbænke på langsiden. Resten af stadion var uoverdækkede ståpladser. I 1931 blev Platt Lane hjørneområdet op mod Main Stand udvidet og overdækket. I 1935 blev resten af Platt Lane overdækket og igen udvidet en smule bag til. Maine Road nåede da sin højeste kapacitet på 88.000. Der var planer om at overdække Scoreboard End hjørneområde i 1939, resten af Scoreboard End i 1944 og Kippax i 1950 inkl. en større udvidelse bagtil, så man kunne nå op over 100.000. Men nedrykning i 1938 og udbruddet af 2. verdenskrig året efter satte en stopper for disse planer, som aldrig kom op af skuffen igen. Tværtimod gik det den anden vej efter krigen. Tragedien på Burnden Park i 1946 medførte øgede sikkerhedskrav og kapaciteten på Maine Road blev reduceret til 84.000.

I 1953 blev lysmaster for første gang blev sat op og kapaciteten blev samme år reduceret til 76.500 af sikkerhedsmæssige årsager. The Poular Side blev overdækket i 1957 og udvidet med 500 ekstra ståpladser. Tribunen fik navnet Kippax Street Stand eller blot Kippax. På midten af taget blev der efterfølgende etableret lys som supplement til de fire hjørne-lysmaster. Det samme skete på Main Stand frem til 1967. Billedet ovenfor til højre viser Maine Road i 1960 med tre overdækkede tribuner - kun den såkaldte Scoreboard End og de to hjørneområder på hver side af Kippax var uoverdækkede. I 1963 fik Platt Lane inkl. hjørneområdet op mod Main Stand installeret bænke med plads til 9.700 samtidig med at tilskuerne på Main Stand fik lidt mere albuerum - kapaciteten blev justeret ned til 8.800. Men samlet set kom Maine Road op på 18.500 siddepladser - mere end nogen anden britisk klub på den tid. Til gengæld blev den samlede kapacitet reduceret til 64.000.

I 1964 blev lysanlægget forbedret med højere lysmaster og kraftigere lys. I 1967 kom en lidt særpræget ændring: Den midterste del af taget på Main Stand blev hævet, så der var bedre udsyn fra Directors Box og øvrige VIP-pladser. Det var til gengæld ikke noget kønt syn set fra de øvrige tribuner på stadion. Taget fik et noget mærkværdigt udseende de næste 15 år.
Scoreboard End blev totalrenoveret i perioden 1970-72. Den blev i første omgang overdækket og året efter omdannet til siddetribune, som fik navnet North Stand. Det gav Maine Road yderligere 8.100 siddepladser. Ca. 600 af disse nye siddepladser var faktisk uoverdækkede og blev 10 år senere en del af Main Stand (se fotos herunder). Den samlede stadionkapacitet blev reduceret til 54.500. Der eksisterede vilde planer om at totalrenovere Kippax og indrette parkering og en række drive-in tilskuerpladser på taget, hvor der skulle være mulighed for at se fodbold fra sin bil! Planerne blev dog skrottet, da Peter Swales kom til som formand i 1973. Bænkene på Main Stand blev udskiftet med nye sæder i løbet af 70´erne og 80´erne. Episoder med hooligans i England gjorde, at der kom hegn på mange baner. Både på tribunerne til adskillelse mellem hjemme- og udeholdets fans og ind mod banen. På Maine Road skete det i slutningen af 70´erne - først til risikokampe og siden mere permanent. I 1979 fik Maine Road installeret varme under banen (foto herunder).


Der lægges varmerør/slanger under banen i 1979. I baggrunden Main Stand med det hævede tag på det midterste stykke.


Kippax ståtribunen 1980.


I 1981 lancerede City en plan om modernisering af Maine Road med et optimistisk budget på kun 6 millioner pund. Billedet til venstre illustererer hvad ombygningen skulle ende med. Et overdækket all-seater stadion med plads til 36.000, hvor Main Stand og Kippax skulle spejle sig i hinanden og det samme skulle de to endetribuner. Den første million blev brugt på udskitning af taget på Main Stand i 1982, hvor man fik det karakteristiske hvide bølgeformede tag. De uoverdækkede siddepladser i hjørneområdet ved North Stand blev samtidig overdækkede. Men renoveringen af Main Stand endte med en discountløsning. Hverken taget eller facaden på Main Stand kunne måle sig med de tegninger man havde præsenteret. En stram økonomi og nedrykninger i 1983 og 1987 gjorde, at man aldrig kom videre med planen.


Taylor-rapporten der fulgte i kølvandet på Hillsborough-katastrofen i 1989 pålagde klubberne øget sikkerhed på de store stadions i England. Og det var ståtribunerne der var fokus på. Kippax måtte reducere og kapaciteten på stadion faldt til 48.500. Hillsborugh-tragedien satte skub i mange stadionrenoveringer rundt om i England, herunder også Maine Road. North Stand fik i 1991 nye sæder på den nederste halvdel af tribunen. De store lysmaster blev fjernet og erstattet med lys langs hele de to langsiders tribunetage. Platt Lane blev i 1992-93 erstattet af den noget mindre Umbro Stand med 5.000 pladser inkl. 48 VIP-boxe. I forbindelse med byggeriet af Umbro Stand forsvandt hele hjørneområdet op mod Kippax-tribunen. Ændringerne i 1993 reducerede stadionkapaciteten til 39.600. Samtidig med nedrivningen af Platt Lane forsvandt også hegnet ind mod banen med undtagelse af Kippax, hvor det forblev frem til nedrivningen af tribunen i maj 1994.



Platt Lane 1991.


Umbro/Platt Lane tribunen set fra samme vinkel som ovenfor.

Maine Road efter færdiggørelsen af Umbro Stand i 1993.
Hjørneområdet mellem Kippax og Umbro/Platt Lane er ryddet.


Maine Road 1995 med den nye Kippax tribune.

All-seater stadions blev obligatorisk i de to bedste engelske rækker fem år efter Hillsborough, så der var ingen vej udenom for City. Staten gik ind og ydede støtte til renoveringer, nye siddetribuner og nye stadions. I perioden 1991-1997 brugte klubberne godt og vel en halv milliard pund på formålet og den statslige støtte udgjorde samlet set knap 30% af dette beløb. Den nye Premier League i 1992 og den lukrative TV-aftale med BSkyB gav også klubberne midler, som de kunne bruge på deres stadions. Kippax blev revet ned umiddelbart efter sæsonen 1993-94 og den nye tribune blev taget i brug ved sæsonstart i august 1995 og officielt åbnet et par måneder senere. Den kom til at koste 16 millioner pund, hvoraf ca. 11 millioner pund blev betalt af formand Francis Lee. Kapaciteten på stadion var nu helt nede på 31.500. Det nye Kippax inkl. 72 VIP-boxe fik plads til 10.200 tilskuere - langt færre end de 18.300 man lukkede ind på ståtribunen. Kippax-ståtribunen var blandt de allerstørste i England. Men Kippax blev ligesom de øvrige ståtribuner mødt med gentagne krav til øget sikkerhed. Kapaciteten blev justeret nedad flere gange og endte altså på 18.300. Med nedrivningen af Kippax forsvandt den sidste bid af det gamle Maine Road - og det samme gjorde den fortættede stemning, som hørte til de store ståtribuner. Kippax var op gennem 70´erne og 80´erne speciel derved, at den var placeret på langsiden i modsætning til næsten alle andre større stadions i England, hvor ståpladserne var på endetribunerne. 

Der var planer om modernisering og udbygning af Maine Road til 45.000 pladser til en anslået pris på 40 millioner pund. Billedet til venstre er fra et kampprogram i perioden, hvor byggeriet af den nye Kippax siddetribune var gået i gang. Kippax skulle være udgangspunktet for en omfattende renovering, hvor tagkonstruktion, facade og design skulle føres hele vejen rundt om banen. Men City rykkede ned i 1996 og planen blev sat i bero. Og den blev heller aldrig fuldført. I stedet indgik City i 1999 en aftale med kommunen om udflytning til et helt nyt stadion i det østlige Manchester. 

I de sidste år af Maine Roads levetid oversteg efterspørgslen på billetter ofte stadionkapaciteten. Man forsøgte at imødekomme behovet ved at opsætte midlertidige uoverdækkede tribuner i hjørneområderne på hver side af Kippax. Først op mod North Stand og siden Platt Lane. Der kom også ekstra sæder på Main Stand oven over kontrolrummet og mobile sæder i gangarealet foran den brede adgangsport på Platt Lane. Stadion endte med en kapacitet på 35.150 (alle siddepladser) fordelt således i runde tal: Main Stand 9.000, Platt Lane/Umbro 5.350, Kippax 10.200, North Stand 7.500 og uoverdækkede hjørnepladser 3.100.

Onde tunger sagde, at den gennem mange år dårlige ledelse af klubben var tydelig, når man betragtede Maine Road. Man sagde, at der ikke eksisterede overordnet og langsigtet planlægning i forbindelse med udviklingen af stadion. Men som det fremgår ovenfor, var der flere gange ambitiøse planer i spil. Forskellige årsager så som krig, direktørskifte, manglende finansiering og nedrykninger gjorde, at planerne aldrig eller kun delvis blev gennemført. Det var medvirkende til, at Maine Road endte sine dage med fire vidt forskellige tribuner.


Main Stand kort før lukketid. 


Ud over at være hjemmebane for City (og United i nogle kampe) blev Maine Road gennem tiderne også brugt til to landskampe, 18 FA Cup semifinaler, en Liga Cup finale omkamp, adskillige rugbykampe, koncerter, religiøse festivaler og sågar en international tennisturnering.

Maine Road havde i lange perioder den største og bredeste bane i England. I den sidste sæson inden nedrivningen målte banen 107 x 71 meter.

Maine Road lå tre kilometer syd for centrum i et tæt befolket område kaldet Moss Side med mange indiske og pakistanske restauranter. 

Efter at Kommunen havde overtaget Maine Road var der forhandlinger med både den lokale fodboldklub Stockport og den lokale rugbyklub Sale Sharks om at bruge banen til deres hjemmekampe. Men man kunne ikke blive enige om betingelserne og Maine Road blev efterfølgende revet ned. Stadionområdet er nu omdannet til et moderne boligkompleks med energivenlige huse og lejligheder og desuden er der en mindre skole. 

              
Sidste kamp på Maine Road var mod Southampton 11. maj 2003. City tabte kampen med 1-0.

På hver side af Kippax kan man se de intermistiske uoverdækkede hjørnetribuner.



Resterne af Maine Road - sommeren 2004. 


Maine Road kapacitet gennem tiderne og liste over City-kampe med de højeste tilskuertal på Maine Road:

Årstal Kapacitet Heraf siddepladserDatoKampTurneringTilskuertal
1923 84.000 10.00003.03.1934City - StokeFA Cup kvartfinale84.569
1931 86.000 10.00023.02.1935City - Arsenal1. division79.491
1935 88.000 10.00020.02.1926City - CardiffFA Cup 5. runde76.166
1946 84.000 10.00003.03.1956City - EvertonFA Cup kvartfinale76.129
1953 76.500 10.00010.04.1937City - Arsenal1. division74.918
1957 77.000 10.00030.01.1926City - HuddersfieldFA Cup 4. runde74.799
1963 64.000 18.50029.01.1955City - Manchester UFA Cup 4. runde74.723
1972 54.500 26.60018.02.1928City - StokeFA Cup 5. runde73.668
1973 52.600 26.20022.01.1938City - BuryFA Cup 4. runde71.937
198252.00026.00020.09.1947City - Manchester U1. division71.634
1989 48.500 26.000 18.02.1956City - LiverpoolFA Cup 5. runde70.640
1993 39.600 21.30028.12.1957City - Manchester U1. division70.483
1995 31.500 31.500
1997 32.200 32.200
1999 33.000 33.000
2000 34.600 34.600
2002 35.150 35.150


Hyde Road

Fra 1887 til 1923 havde klubben hjemmebane på Hyde Road, der lå ca. 2,5 km sydøst for centrum. Man fandt et overskydende stykke jord, som var ejet af det lokale jernbaneselskab. Det var klemt inde mellem jernbanelinjer, fabrikker og boligblokke, men klubben kunne se nogle muligheder og lejede arealet ganske billigt. Med flytningen til Hyde Road skiftede klubben samtidig navn. Klubben hed på dette tidspunkt Gorton Association og blev nu til Ardwick, da arealet lå i denne bydel. Den første kamp på Hyde Road skulle stå mellem Ardwick FC og Salford den 10. september 1887. 500 tilskuere mødte frem, hvorimod Salford aldrig dukkede op! Året efter opførte man en trætribune med plads til 1.000 tilskuere. Hyde Road Hotel lå tæt ved fodboldbanen og en mindre del af hotellet fungerede i de første år som administration og omklædningsrum. Hyde Road voksede hurtigt og allerede i april 1896 menes der at have været 30.000 tilskuere på stadion til en kamp mellem City og Liverpool, selv om den officielle kapacitet på dette tidspunkt kun var 25.000. 

I 1898-99 opførte man en overdækket tribune, der blev til Main Stand med 4.000 siddepladser til erstatning for den oprindelige lille trætribune. I 1904 udvidede man Hyde Road til en samlet kapacitet på 40.000. Langsiden modsat Main Stand blev kaldt The Popular Side og fik plads til 17.000 stående tilskuere. Den havde et særpæget forløb - meget smal i den ene ende på grund af en boligblok der ragede skråt ind, hvor der ellers skulle have stået tilskuere (se kort nedenfor). Men op mod den anden ende blev langsiden bredere med plads til mange flere. De to ender hed Galloway End (til højre på kortet nedenfor) og Stone Yard Stand eller Hotel End (til venstre på kortet nedenfor), idet Hyde Road Hotel lå bagved. I 1910 etablerede man overdækning på store dele af de tre sider, der hidtil havde været under åben himmel. Det gav ly for regnen for op mod 35.000, hvis det vel at mærke ikke var blæsevejr. 

City spillede i februar 1913 en kamp i 2. runde af FA Cup´en mod Sunderland, som måtte afbrydes, da en del af de næsten 42.000 tilskuere på et proppet Hyde Road blev presset ind på banen i den forlængede spilletid. City tabte omkampen i Sunderland med 0-2. Flere avisartikler fra dengang omtalte et overfyldt stadion, for få tælleapparater og dårlige sikkerhedsforhold. En kuriøsitet ved Hyde Road var, at der gik en jernbanelinie til en nærliggende dampkedelfabrik imellem en mindre hjørnetribune og banen (ved Galloway End). En historie fortæller, at en togfører engang stoppede sit tog for at se fodbold et stykke tid før han kørte videre! 

I november 1920 opstod der en brand på Main Stand og selv om man hurtigt fik bygget en ny og større tribune med 6.000 siddepladser satte branden skub i overvejelserne om at finde en ny lokalitet. Kapaciteten var nået op på ca. 45.000, men i marts 1921 var der over 50.000 til topkampen mod Burnley. Både myndigheder og journalister kritiserede igen sikkerhedsforholdene og påpegede at der blev lukket for mange ind. Tilskuertallene kom dog ikke efterfølgende i nærheden af Burnley-kampen og man nedjusterede også kapaciteten tilbage til 40.000 af sikkerhedsmæssige årsager. Den sidste kamp på Hyde Road var mod Newcastle 28. april 1923 og endte 0-0. Efter nedrivningen af stadion blev området brugt som remise til sporvogne frem til 1949. Derefter som remise til trolleybusser og benzindrevne busser. Siden 2000 har der været fragtterminal og lagerbygninger på området. Hyde Road Hotel blev med tiden til en pub. Så sent som i 1980´erne var den mødested for City-fans på kampdage, men i 1989 gik ejerne konkurs og det lykkedes ikke at finde nye. Bygningen forfaldt op gennem 1990´erne og blev revet ned i 2001.


Hyde Road Hotel i starten af 1900-tallet

Kort over Hyde Road og det tilstødende område ca. 1910
Hyde Road kapacitet gennem årene:

1887 – 4.000
1888 – 7.000
1891 – 10.000
1892 – 20.000
1896 – 25.000
1899 – 30.000
1904 – 40.000
1910 – 40.000 
1920 – 45.000
1921 – 40.000


City mod Oldham i 1913 - i baggrunden The Popular Side langsiden


Senest opdateret 10.09.22