Maine Road
Her kan du læse om Citys hjemmebane gennem 80 år: Det
legendariske
Maine Road (1923-2003). Desuden lidt om Citys første
hjemmebane Hyde Road (1887-1923).
Byggeriet
af Maine Road havde Charles Swain som arkitekt og Sir Robert McAlpine
som byggefirma - det samme firma der stod for opførelsen af Wembley,
der åbnede i april 1923. Ambitionerne for Maine Road var store.
Planerne gik på at bygge et "engelsk Hampden Park" med plads til
ca. 120.000 tilskuere. Disse planer blev dog skruet ned til ca. 85.000
med
mulighed for senere udvidelse til omkring 100.000. Byggeriet begyndte i oktober 1922 og det
færdige stadion blev
indviet 25.
august 1923, hvor City vandt 2-1 over Sheffield United foran 57.000
tilskuere. Maine Road var ved åbningen det
største stadion i England uden for London og blev kaldt "Nordenglands
svar på Wembley." Maine
Road
har stadig
tilskuerrekorden
i England til en kamp uden for London. 3. marts 1934 overværede 84.569
FA Cup
kampen mellem Manchester City og Stoke. Maine Road har også
tilskuerrekorden til en
engelsk ligakamp, nemlig 83.260 til Manchester United - Arsenal den 17. januar
1948.
Uniteds bane Old Trafford blev bombet under 2. verdenskrig, så United
måtte
spille på Maine Road i de første år efter krigen. Tilskuertallene på
Maine
Road var ellers ikke imponerende høje. De svingede meget og kun
til enkelte kampe i hver sæson fik man for alvor udnyttet den store
kapacitet.
 Maine Road efter åbningen i 1923. |  Maine Road 1960.
|
Oprindeligt
var kun Main
Stand (modsat The Popular Side - senere Kippax Street Stand) overdækket
og med 10.000 siddepladser i form af træbænke på langsiden.
Resten af stadion var uoverdækkede ståpladser. I 1931 blev Platt Lane
hjørneområdet op mod Main Stand udvidet og overdækket. I 1935 blev
resten af Platt Lane overdækket og igen udvidet en smule
bag
til. Maine Road nåede da sin højeste kapacitet på 88.000. Der var
planer
om at overdække Scoreboard End hjørneområde i 1939, resten af
Scoreboard End i 1944 og Kippax i 1950 inkl. en større udvidelse
bagtil, så man kunne nå op over 100.000. Men nedrykning i 1938 og
udbruddet af 2. verdenskrig året efter satte en stopper for disse
planer, som aldrig kom op af skuffen igen. Tværtimod gik det den anden
vej efter krigen. Tragedien på Burnden Park i 1946 medførte øgede
sikkerhedskrav
og kapaciteten på Maine Road blev reduceret til 84.000.
I
1953
blev lysmaster for første gang blev sat op og kapaciteten
blev samme år reduceret til 76.500 af sikkerhedsmæssige
årsager. The
Poular Side blev overdækket i
1957 og udvidet med 500 ekstra ståpladser. Tribunen fik navnet
Kippax Street Stand eller blot Kippax. På midten af taget blev der
efterfølgende etableret lys som supplement til de fire
hjørne-lysmaster. Det samme skete på Main Stand frem til 1967. Billedet ovenfor til
højre viser Maine Road i 1960
med tre overdækkede tribuner - kun den såkaldte
Scoreboard End og de to hjørneområder på hver side af Kippax var
uoverdækkede. I 1963 fik Platt
Lane inkl. hjørneområdet op mod Main Stand installeret bænke med plads
til 9.700 samtidig med at tilskuerne på Main Stand fik lidt mere albuerum - kapaciteten blev justeret ned
til 8.800. Men samlet set kom Maine Road
op på 18.500 siddepladser - mere end nogen anden britisk klub på den
tid. Til
gengæld blev den samlede kapacitet reduceret til 64.000.
I 1964 blev
lysanlægget forbedret med højere lysmaster og kraftigere lys. I 1967
kom en lidt særpræget ændring: Den midterste del af taget på Main Stand
blev hævet, så der var bedre udsyn fra Directors Box og øvrige VIP-pladser.
Det var til gengæld ikke noget kønt syn set fra de øvrige tribuner på
stadion. Taget fik et noget mærkværdigt udseende
de
næste 15 år. Scoreboard
End blev totalrenoveret
i perioden 1970-72.
Den blev i første omgang overdækket og året efter omdannet til
siddetribune, som fik navnet North Stand. Det gav Maine Road yderligere
8.100 siddepladser. Ca. 600 af disse nye siddepladser var faktisk
uoverdækkede
og blev 10 år senere en del af Main Stand (se fotos herunder). Den samlede
stadionkapacitet blev reduceret til 54.500. Der eksisterede vilde
planer om at
totalrenovere Kippax og indrette parkering og en række drive-in
tilskuerpladser på taget, hvor der skulle være mulighed for at se
fodbold fra sin bil! Planerne blev dog skrottet, da Peter Swales kom
til som formand i 1973. Bænkene på Main Stand blev udskiftet med nye sæder i løbet af 70´erne og 80´erne. Episoder
med hooligans i
England
gjorde, at der kom hegn på mange baner. Både på tribunerne til
adskillelse mellem hjemme- og udeholdets fans og ind mod banen. På
Maine Road skete det i
slutningen af 70´erne - først til risikokampe og siden mere permanent. I 1979 fik Maine Road installeret varme
under banen (foto herunder).

Der lægges varmerør/slanger under banen i 1979. I baggrunden Main Stand med det hævede tag på det midterste stykke.

Kippax ståtribunen 1980.
I
1981 lancerede City en plan om modernisering af Maine Road med et
optimistisk budget på kun 6
millioner pund. Billedet til venstre illustererer hvad ombygningen
skulle ende med. Et overdækket all-seater stadion med plads til
36.000, hvor Main
Stand og Kippax skulle spejle sig i hinanden og det samme
skulle de to endetribuner. Den første million blev brugt på udskitning
af taget
på Main Stand i 1982, hvor man fik det
karakteristiske hvide bølgeformede tag. De uoverdækkede siddepladser i
hjørneområdet ved North Stand blev samtidig overdækkede. Men
renoveringen af Main Stand endte med en
discountløsning. Hverken taget eller facaden på Main Stand kunne måle
sig med de tegninger man havde præsenteret. En stram økonomi
og
nedrykninger i 1983 og 1987 gjorde, at man aldrig kom videre med
planen.
Taylor-rapporten der fulgte i kølvandet på Hillsborough-katastrofen i 1989 pålagde klubberne øget sikkerhed
på de store stadions i England. Og det var ståtribunerne der var fokus på. Kippax måtte reducere og kapaciteten på stadion
faldt til 48.500.
Hillsborugh-tragedien satte skub i mange stadionrenoveringer rundt om i
England, herunder også Maine Road. North Stand fik i 1991 nye sæder
på den
nederste
halvdel af tribunen. De store
lysmaster blev fjernet og erstattet med lys langs hele de to langsiders
tribunetage. Platt
Lane blev i
1992-93 erstattet
af den noget mindre Umbro Stand med 5.000 pladser inkl. 48
VIP-boxe. I forbindelse med byggeriet af Umbro Stand forsvandt hele
hjørneområdet op mod Kippax-tribunen. Ændringerne i 1993 reducerede
stadionkapaciteten til 39.600. Samtidig med nedrivningen af Platt Lane
forsvandt også hegnet ind mod banen med undtagelse af Kippax, hvor det forblev frem til nedrivningen af tribunen i maj 1994.
 Platt Lane 1991.
 Umbro/Platt Lane tribunen set fra samme vinkel som ovenfor.
|  Maine Road efter færdiggørelsen af Umbro Stand i 1993. Hjørneområdet mellem Kippax og Umbro/Platt Lane er ryddet.

Maine Road 1995 med den nye Kippax tribune. |
All-seater
stadions blev obligatorisk i de to bedste engelske rækker fem år efter
Hillsborough, så der var ingen vej udenom for City. Staten gik ind og
ydede støtte til renoveringer, nye siddetribuner og nye stadions.
I perioden 1991-1997 brugte klubberne godt og vel en halv milliard pund
på
formålet og den statslige støtte udgjorde samlet set knap 30% af dette
beløb. Den
nye Premier League i 1992 og den
lukrative TV-aftale med BSkyB gav også klubberne midler, som de kunne
bruge på deres stadions. Kippax blev revet ned umiddelbart efter
sæsonen 1993-94 og den
nye tribune blev taget i brug ved sæsonstart i august 1995 og
officielt åbnet et par måneder senere. Den kom til at koste 16
millioner pund, hvoraf ca. 11 millioner pund blev betalt af formand Francis Lee. Kapaciteten på stadion var nu
helt nede på 31.500. Det nye Kippax inkl. 72 VIP-boxe fik
plads til 10.200
tilskuere - langt færre end de 18.300 man lukkede ind på ståtribunen.
Kippax-ståtribunen var blandt de
allerstørste i
England. Men
Kippax blev ligesom de øvrige ståtribuner mødt med gentagne
krav til øget
sikkerhed. Kapaciteten blev justeret nedad flere
gange og endte altså på 18.300.
Med nedrivningen af Kippax forsvandt den sidste bid af det gamle
Maine Road - og det samme gjorde den fortættede stemning, som hørte til de store ståtribuner. Kippax var op gennem
70´erne
og 80´erne speciel derved, at den var placeret på langsiden i
modsætning til næsten alle andre større stadions i England, hvor
ståpladserne var på endetribunerne.
Der
var planer om modernisering og udbygning af Maine
Road til 45.000 pladser til en anslået pris på 40 millioner pund. Billedet til venstre er fra et kampprogram i perioden, hvor
byggeriet af den nye Kippax siddetribune var gået i gang. Kippax skulle være
udgangspunktet for en omfattende renovering, hvor tagkonstruktion,
facade og design skulle føres hele vejen rundt om banen. Men City rykkede ned i 1996 og planen blev sat i bero. Og den blev heller aldrig fuldført. I
stedet indgik City i 1999 en aftale med kommunen om udflytning til et helt nyt
stadion i det østlige Manchester.
I de
sidste år af Maine Roads levetid oversteg efterspørgslen på billetter
ofte stadionkapaciteten. Man forsøgte at imødekomme behovet ved at
opsætte midlertidige uoverdækkede tribuner i hjørneområderne på hver
side af Kippax. Først op mod North Stand og siden Platt Lane. Der kom også ekstra sæder på Main Stand oven over kontrolrummet
og mobile sæder i gangarealet foran den brede adgangsport på Platt Lane.
Stadion endte med en
kapacitet
på 35.150 (alle
siddepladser) fordelt således i runde tal: Main Stand 9.000, Platt
Lane/Umbro 5.350, Kippax 10.200,
North Stand 7.500 og uoverdækkede
hjørnepladser 3.100.
Onde tunger sagde, at den gennem
mange år
dårlige ledelse af klubben var tydelig, når man betragtede Maine
Road. Man sagde, at der ikke eksisterede overordnet og
langsigtet planlægning i forbindelse med udviklingen af stadion. Men
som det fremgår ovenfor, var der flere gange ambitiøse planer i spil.
Forskellige
årsager så som krig,
direktørskifte, manglende finansiering og nedrykninger
gjorde, at planerne aldrig eller kun delvis blev gennemført. Det var
medvirkende til, at Maine Road endte sine dage med fire vidt
forskellige tribuner.

Main Stand kort før lukketid.
Ud
over at være hjemmebane for City (og United i nogle kampe) blev Maine
Road gennem tiderne også brugt til to landskampe, 18 FA Cup
semifinaler, en Liga Cup finale omkamp, adskillige rugbykampe,
koncerter,
religiøse festivaler og sågar en international tennisturnering.
Maine Road havde i lange
perioder den største og bredeste bane i England. I den sidste sæson
inden nedrivningen målte banen 107 x 71 meter.
Maine Road lå tre kilometer syd for centrum i et
tæt befolket område kaldet Moss Side med mange indiske og pakistanske
restauranter.
Efter
at Kommunen havde overtaget Maine Road var der forhandlinger med både den lokale fodboldklub Stockport og den
lokale rugbyklub Sale Sharks om at bruge banen til deres hjemmekampe.
Men man kunne ikke blive enige om betingelserne og Maine Road blev efterfølgende revet ned. Stadionområdet er nu omdannet til et
moderne
boligkompleks med energivenlige huse og lejligheder og desuden er
der en mindre skole.
Sidste
kamp på Maine Road var mod Southampton 11. maj 2003. City tabte kampen med 1-0.
På hver side af Kippax kan man se de intermistiske
uoverdækkede hjørnetribuner.
 Resterne af Maine Road - sommeren
2004. |
 |
Maine Road kapacitet gennem tiderne og liste over City-kampe med de højeste tilskuertal på Maine Road:
Årstal |
Kapacitet |
Heraf
siddepladser | | Dato | Kamp | Turnering | Tilskuertal |
1923 |
84.000 |
10.000 | | 03.03.1934 | City - Stoke | FA Cup kvartfinale | 84.569 |
1931 |
86.000 |
10.000 | | 23.02.1935 | City - Arsenal | 1. division | 79.491 |
1935 |
88.000 |
10.000 | | 20.02.1926 | City - Cardiff | FA Cup 5. runde | 76.166 |
1946 |
84.000 |
10.000 | | 03.03.1956 | City - Everton | FA Cup kvartfinale | 76.129 |
1953 |
76.500 |
10.000 | | 10.04.1937 | City - Arsenal | 1. division | 74.918 |
1957 |
77.000 |
10.000 | | 30.01.1926 | City - Huddersfield | FA Cup 4. runde | 74.799 |
1963 |
64.000 |
18.500 | | 29.01.1955 | City - Manchester U | FA Cup 4. runde | 74.723 |
1972 |
54.500 |
26.600 | | 18.02.1928 | City - Stoke | FA Cup 5. runde | 73.668 |
1973 |
52.600 |
26.200 | | 22.01.1938 | City - Bury | FA Cup 4. runde | 71.937 |
1982 | 52.000 | 26.000 | | 20.09.1947 | City - Manchester U | 1. division | 71.634 |
1989 |
48.500 |
26.000 | | 18.02.1956 | City - Liverpool | FA Cup 5. runde | 70.640 |
1993 |
39.600 |
21.300 | | 28.12.1957 | City - Manchester U | 1. division | 70.483 |
1995 |
31.500 |
31.500 | | | | | |
1997 |
32.200 |
32.200 | | | | | |
1999 |
33.000 |
33.000 | | | | | |
2000 |
34.600 |
34.600 | | | | | |
2002 |
35.150 |
35.150 | | | | | |
|
Hyde Road
Fra 1887 til 1923 havde klubben hjemmebane på Hyde Road, der lå ca. 2,5 km
sydøst for centrum. Man fandt et overskydende stykke jord, som var ejet af det
lokale jernbaneselskab. Det
var klemt inde mellem jernbanelinjer, fabrikker og boligblokke, men
klubben kunne se nogle muligheder og lejede arealet ganske billigt. Med
flytningen til Hyde Road skiftede klubben samtidig navn. Klubben hed på dette tidspunkt Gorton Association og blev nu til
Ardwick, da arealet lå i denne bydel. Den første kamp på
Hyde Road skulle stå mellem
Ardwick FC og Salford den 10. september 1887. 500 tilskuere mødte frem,
hvorimod Salford aldrig dukkede op! Året efter opførte man en
trætribune med
plads til 1.000 tilskuere. Hyde Road Hotel lå tæt ved
fodboldbanen og en
mindre del af hotellet fungerede i de første år som administration og omklædningsrum. Hyde
Road voksede hurtigt og allerede i
april 1896
menes der at have været 30.000 tilskuere på stadion til en kamp mellem
City og Liverpool,
selv om den officielle kapacitet på dette tidspunkt kun var 25.000.
I
1898-99 opførte man en overdækket tribune, der blev til Main Stand med
4.000 siddepladser til erstatning for den oprindelige lille trætribune.
I
1904 udvidede man Hyde Road til en
samlet kapacitet på 40.000. Langsiden modsat Main Stand blev kaldt The
Popular Side og fik plads til 17.000 stående tilskuere. Den havde et
særpæget
forløb - meget smal i den ene ende på grund af en boligblok der ragede
skråt ind, hvor der ellers skulle have stået tilskuere (se kort
nedenfor). Men op mod
den
anden ende blev langsiden bredere med plads til mange flere. De to
ender hed Galloway End (til højre på kortet nedenfor)
og Stone Yard Stand eller Hotel End (til venstre på kortet
nedenfor), idet Hyde Road Hotel lå bagved. I
1910 etablerede man overdækning på store dele af de tre sider, der
hidtil havde været under åben himmel. Det gav ly for regnen for op mod
35.000, hvis det vel at mærke ikke var blæsevejr.
City spillede i februar 1913 en kamp i 2. runde af FA Cup´en mod Sunderland, som måtte
afbrydes, da
en del af de næsten 42.000 tilskuere på et proppet Hyde Road blev
presset ind på banen i den
forlængede
spilletid. City tabte omkampen i Sunderland med 0-2.
Flere avisartikler fra dengang omtalte et overfyldt stadion,
for få
tælleapparater og dårlige sikkerhedsforhold. En kuriøsitet ved Hyde Road var, at der gik en jernbanelinie til en nærliggende
dampkedelfabrik
imellem
en mindre hjørnetribune og banen (ved Galloway End). En historie fortæller, at en
togfører engang stoppede sit tog for at se fodbold
et stykke
tid før han kørte videre!
I
november 1920 opstod der en brand
på Main Stand og selv om man hurtigt fik bygget en
ny og
større tribune med 6.000 siddepladser satte branden skub i
overvejelserne om at finde en ny lokalitet. Kapaciteten var nået op på
ca. 45.000, men i marts 1921 var der over 50.000 til topkampen mod
Burnley. Både myndigheder og journalister
kritiserede igen sikkerhedsforholdene og påpegede at der blev
lukket for
mange ind. Tilskuertallene kom dog ikke efterfølgende i nærheden af
Burnley-kampen og man nedjusterede også kapaciteten tilbage til 40.000 af
sikkerhedsmæssige årsager. Den sidste kamp på Hyde Road var mod
Newcastle 28.
april
1923 og endte 0-0. Efter
nedrivningen af stadion blev området brugt som remise til sporvogne
frem til
1949. Derefter som remise til trolleybusser og benzindrevne busser.
Siden 2000 har der været fragtterminal og
lagerbygninger på området. Hyde Road Hotel blev med tiden til en pub.
Så sent som i 1980´erne var den mødested for City-fans på kampdage, men
i 1989 gik ejerne konkurs og det lykkedes ikke at finde nye. Bygningen forfaldt op gennem 1990´erne og blev revet ned i
2001.
Senest opdateret 10.09.22